Krigsveteraner og pårørende

Krigsveteraner & Pårørende

Støt de danske krigsveteraner og deres pårørende bliv en del af fællesskabet.

Velkommen

.: Forsiden

.: Hvem er vi?

.: Bestyrelse

.: Bliv medlem

.: Hjælp til selvhjælp

.: Arrangementer

.: Presse

.: Hotline / kontakt

.: Link

Info oprettet: 22.03.2010

Velkommen på siden, krigsveteraner og pårørende. Eventuelle mangler og ønsker til siden sendes til:

Pia Bettina Jensen morjensens@hotmail.com

Info til alle nye medlemmer af foreningen!!!
Den sidste tids omtale i medierne har fået mange Veteraner, Pårørende og andre interesserede til at melde sig ind i foreningen.
Dette bekræfter os i vores formål, og at der er brug for vores netværk.
Medlemskort m.v. er på vej, men hav en kende tålmodighed.....
Vi er frivillige Veteraner og Pårørende der kæmper en krig i Danmark, der ikke burde være nødvendig!
Tak for Jeres opbakning.

udkast til en veteranpolitik

Krigsveteraner & Pårørende
Veteranpolitik

Krigsveteraner udgør en speciel samfundsgruppe, som har specielle behov. Uanset, om vedkommende har været i Gaza, på Cypern i Ex-Jugoslavien, Irak eller i Afghanistan, og uanset funktion, eller alder, er der den fællesnævner, at alle har været på en mission, som enten soldat, læge, sygeplejerske, diplomat, nødhjælpsarbejder eller lignende – og alle har taget en oplevelse med hjem, som har fæstnet sig i deres hukommelse på godt eller ondt.
I takt med at missionernes hårdhed og karakter er steget, er antallet af krigsveteraner, som har pådraget sig fysiske og psykiske skader, eller en af delene også steget. Derfor er der opstået behov, som andre veteranorganisationer hidtil ikke har kunnet favne om, og som en følge heraf, er der opstået mange private initiativer, hjælp til selvhjælpsgrupper mv.
Problemerne, som Krigsveteraner & pårørende oplever, er massive. Mangel på rette tiltag overfor denne samfundsgruppe har betydet, at flere af dem har oplevet så store svigt, at hele familier er blevet splittede. Misbrugsproblemer, kriminalitet, vold, selvmord, isolation, depression og en smadret økonomi. Kort sagt er problemerne så omfangsrige, at det ikke kun involverer forsvaret. Det involverer hele samfundet. Det er i øvrigt også mindre ressourcekrævende for samfundet at anvende allerede etablerede kapaciteter.
Mange sidder også med fysiske skader, og oplever at kommunen ikke hjælper, eller at kommunen skubber ansvaret fra sig med begrundelsen, at det er forsvarets ansvar. Dette er ikke acceptabelt for nogen parter. Fysiske skader er som oftest synlige, medens psykiske er skjulte, og kan være mindst lige så invaliderende
Krigsveteraner & pårørendes erfaring er, at man bedst forebygger psykiske skader ved at give veteranerne:
•	Adgang til et socialt netværk af ligesindede. Specielt dem, som har haft en korttidskontrakt med forsvaret. Dette gøres bl.a. ved opsøgende arbejde, eller i mange tilfælde ved, at Krigsveteraner & pårørende bliver kontaktet af en bekymret pårørende. Krigsveteraner & pårørende etablerer herefter et netværk, som på privat initiativ involverer veteranen eller dennes familie, og videreformidler eller formidler kontakten til behandlingssystemer og andre offentlige myndigheder.

•	Mulighed for at få ro i en periode. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at sende veteraner i aktivering. Faktisk risikerer man, at nogle af dem udvikler kronisk krigstraumatisk stress syndrom. Hvis symptomer viser sig, er det vigtigt at frigøre veteranen for helt alm. dagligdags opgaver, såsom rengøring, papirarbejde og åbne post.

•	Pårørende informeres bedre og inddrages mere veteranaktiviteter. Her bør flere soldater- og veteranforeninger ændre kurs. Det gælder om at skabe en gensidig forpligtende veterankultur, som bygger på en forestilling om, at veteraner har behov en eller anden grad af genintegration (mange erfaringer kan faktisk hentes i flygtningesystemet, da mange af problemstillingerne er de samme), hvor hele familien er med.

•	Forståelse fra det omgivende samfund. Eksempelvis skal flagdagen gøres til en folkelig begivenhed, og ikke kun en begivenhed for veteraner og soldaterforeningsmedlemmer.

•	Anerkendelse for indsatsen

•	Adgang til behandling på lige fod med andre samfundsborgere. Udviser en veteran eksempelvis depressive symptomer, skal lægen være obs. på, at der her er tale om en tidligere udsendt, og at der evt. bør træffes ekstra foranstaltninger.
Vi ser veteraner i en helhed, og som en del af det samfund vi har i dag. Derfor kan og skal opgaven ikke alene løftes af Forsvaret selv, men af hele samfundet. Dette indebærer, at de eksisterende kommunale, regionale og nationale systemer skal løfte opgaverne, og de udfordringer der er for veteranerne i fællesskab. Veteranerne er jo ude i kommunerne. De opsøger ikke selv centrale behandlingssteder. 
Krigsveteraner & pårørende mener ikke, at veteraner skal have særbehandling, men derimod ligebehandling. Veteranerne belaster eksempelvis næppe behandlingssystemerne i dag, da vi ikke formoder, at der er mange andre der lider af krigstraumatisk stress syndrom.
I lighed med andre arbejdspladser skal soldater have en forsikringsordning, der sikrer dem ordentlig behandling i tilfælde af tilskadekomst, eller andre skader, som f. eks. krigstraumatisk stress syndrom – Og ikke som i dag, hvor man har en tidsgrænse på et halvt år efter endt udsendelse for, at symptomer på krigstraumatisk stress syndrom kan anerkendes som en arbejdsskade sidenhen.
Ligeledes skal der være mulighed for at søge erstatning til pårørende, idet det er videnskabeligt bevist, at krigstraumatisk stress syndrom ”smitter”. Når nogle pårørende vælger at gå derhjemme for at passe deres syge partner eller ægtefælle – eksempelvis, fordi de er selvmordstruede, skal de have mulighed for at søge en økonomisk kompensation. Denne mulighed er ikke omfattet af gældende servicelov. I de tilfælde, hvor partneren eller ægtefællen er erklæret invalid og berettiget førtidspension, skal samme regel gælde.  
Under de nuværende forhold ser man ikke, fra samfundets og de etablerede soldaterforeningers/ veteranorganisationers side, veteranfamilien som en helhed. Ganske vist, har forsvaret eksempelvis lavet børnegrupper, men tilbuddet har primært omfattet udsendtes børn. Der eksisterer et stort behov for tilbud til veteranbørn, idet forældrene, i nogle tilfælde ikke magter opgaven, eller mangler økonomiske ressourcer til kontingenter til f. eks. sportsaktiviteter eller sociale aktiviteter med ligesindede. Dette er en oplagt kommunal opgave.
Krigsveteraner & pårørende mener, at veterankulturen skal omfatte hele familien, og at børnene også tilgodeses i en kommende national veteranpolitik.
I dag har man iværksat dyre forskningsprojekter for at afklare veteranernes livsvilkår. Problemet herved er, at det både er besværligt at skaffe villige respondenter, og at man ikke kan forvente at resultatet bliver særligt repræsentativt eller giver et troværdigt billede. Desuden er intentionerne bag disse forskningsprojekter reaktive, idet de er bagudrettede, og derfor ikke åbner mulighed for en proaktiv opfølgning på nuværende og fremtidige problemer. Krigsveteraner & pårørende mener, at man skal tilknytte veteranens CPR en påtegning om, at vedkommende har været udsendt. 
En sådan påtegning skal kombineres med en omfattende information og ekstra uddannelse af frontmedarbejdere, dvs. sagsbehandlere og lign., samt sundhedspersonale. Herved sikres en proaktiv indsats overfor veteranen, når vedkommende henvender sig til det offentlige. Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal sygeliggøre veteranen, og at meningen er ikke at stigmatisere. Hensigten er at forebygge, og undgå evt. konflikter og tragiske hændelser, som f. eks. Torben Bødker sagen. Ved en rundspørge i vores netværk af veteraner, har vi kunnet konstatere, at mange eksempelvis ville opfatte det som en anerkendelse at have f. eks. en stjerne på personligt ID. Ydermere vil man i fremtiden have solid og troværdig empiri til mere valide og reliable forskningsprojekter.  
Én af Krigsveteraner & pårørendes store mærkesager, har været etableringen af veteranhjem. Veteranhjemmene er nu godt på vej, ikke mindst takket være nogle ihærdige politikere, DSL, fagforeninger og andre organisationer. Dette projekt har til vores store glæde vist, at det godt kan lade sig gøre at skabe en vis grad af samhørighed blandt soldater- og veteranorganisationer. 
Når de første veteranhjem åbner, er det Krigsveteraner & pårørendes vision, at disse kan være omdrejningspunktet for:
•	Etablering af kontakter mellem raske og syge veteraner, således, at denne kontakt kommer til at virke forebyggende for de raske (gennem selvindsigt), og tjener, som en hjælp for de mere dårlige. Tilsvarende netværk dannes mellem pårørende.

•	Adgang til hjælp og selvhjælp gennem et netværk til det offentlige. På sigt kunne man også forestille sig, at den aktivering kunne bestå i at tage del i veteranhjemsarbejdet.

•	Veteranhjemmet bliver så at sige linket mellem det offentlige og veteranen. Krigsveteraner & pårørende vil her arbejde aktivt for at få mange af de veteraner, der isolerer sig, aktiveret gennem veteranhjemmet og det sociale fællesskab, der måtte opstå.

•	Hele familien kan komme i veteranhjemmet, således at den også bliver aktiveret herigennem.

•	I dag udbetaler Staten 2,2 mio. til Kammeratstøtteordningen, (KSO). I stedet for at køre dette som et selvstændigt tiltag, falder dette udmærkede tiltag naturligt ind under veteranhjemmets virke, idet veteranhjemmet er bemandet hele tiden, hvorfor der altid er en til at tage telefonen. 
Forsvaret, har i dag en række tilbud, som i sin helhed ikke er dækkende. I dag tilbyder man iflg. Institut for Militærpsykologi ”lettere samtale” til veteraner. Det nytter meget lidt, når det først er gået galt. Veteraner er stolte mennesker, som mener de har gjort en indsats for Danmark, og de henvender sig ikke selv på et geografisk fjernt kontor for at bliver vurderet, om de har brug for ”lettere samtale”. Uddannede speciallæger bruger måneder på at finde en diagnose! 
Hjemkomstscreeningen er også et forfejlet tiltag. Mange opfatter det som en fornærmelse, at blive sendt til ”obligatorisk samtale” hos en psykolog. Der skal to til en samtale! Det svarer lidt til at sige til en person, at han skal gå til læge, selvom vedkommende ikke mener at fejle noget! Frivilligheden er vejen frem.
Krigsveteraner & pårørende mener, at veteraner skal tages i eget tempo og individuelt. Nuværende løsning er en ”stangvare”, og psykologer er ikke svaret på alt! Det ville være mere relevant, at bede soldaten om en psykologgodkendelse inden udsendelse.
Institut for Militærpsykologi, har ligeledes oprettet en hjemmeside, som er helt overflødig. Hvad nytter det, at skrive 10 gode råd, hvor af et af dem nogenlunde har ordlyden ”tæl til 10”, hvis du bliver aggressiv, eller at man kan henvende sige mellem 15 og 17 pr. telefon? Mange har ikke en gang ressourcerne til at tænde en PC og gå på nettet. Nej, brug ressourcerne anderledes!
I det hele taget mener Krigsveteraner & pårørende, at Institut for Militærpsykologi skal være en uafhængig del af forsvaret. Dette hænger sammen med, at mange ikke har tilliden eller helt har mistet tilliden til alt, hvad der ”lugter af ” forsvaret. Forsvaret skal beskæftige sig med det, som det er bedst til. Den nuværende ordning giver kommuner og regioner en undskyldning for at gennemføre besparelser ved, at henvise veteraner til forsvaret under henvisning til, at det er forsvarets ansvar. 
Desuden benytter mange fastansatte sig ikke af tilbuddene, idet de har en frygt for, at en evt. kontakt vil resultere i, at journaler mv. vil skade både karriere- og helbredsgodkendelse (manglende kvalifikation for helbred, har også lønmæssige konsekvenser). Frygten er ikke ubegrundet, idet oplysninger indhentes af FPT hver gang en medarbejder, der søger om optagelse på sergent eller officersskole, skal have ny sikkerhedsgodkendelse ifb. med jobskifte. I alle førnævnte tilfælde skal medarbejderen afgive en samtykkeerklæring. I praksis betyder dette, at mange undlader at søge helt nødvendig hjælp, og det er vel næppe hensigten?

Hent eller læs som printvenlig version klik >her<

Nyheder

17.03.2010: www.sgk-design.dk

overtage domænet og flytter det til: SGKs Webhotel.

19.03.2010:

Designet af siden er godkendt.

22.03.2010: siden er helt oppe at køre mangler kun små rettelser.

18.04.2010

Nye link på link siden.

Vi er på facebook klik på logo

> online: webmail