Vedtægter for Krigsveteraner & pårørende
Grundlagt den 20.august, 2008
§ 1
Foreningens navn: Krigsveteraner & pårørende
Foreningens adresse er: Formandens adresse.
§ 2
Foreningens formål:
Stk. 1
- at samle tidligere udsendt og tjenestegørende personel, samt deres pårørende.
Tidl. Udsendte og tjenestegørende personel omfatter:
1) Soldater
2) Nødhjælpschauffører
3) Politifolk
4) Civilforsvarsfolk
5) Læger og sygeplejersker
6) Hjemmeværnsfolk
Stk.2
- at medvirke til oprettelse og støtte af veteranhjem i Danmark.
- at lave arrangementer m.m. for veteraner og pårørende, hvor et evt. overskud skal gå til, at støtte veteranhjem, veteraner og pårørende.
- at forvalte de midler, der stilles til foreningens rådighed., samt forbedre bestyrelsesarbejdet
- Dette formål kan fremmes i samarbejde med andre foreninger, organisationer og sammenslutninger.
Stk.3
Foreningen er upolitisk, men opfordrer medlemmerne til, at være politisk aktive.
§ 3
Medlemmer:
Stk. 1
Adgang til at blive medlem af foreningen har enhver, der har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og idègrundlag.
Stk.2
Eksklusion
Ethvert medlem, der måtte gøre sig skyldig i een, i den offentlige mening vanærende handling, eller ved sin handling skader foreningens omdømme, kan af foreningen indstilles til eksklusion.
Afgørelsen træffes af landsforeningens bestyrelse på førstkommende bestyrelsesmøde.
Den ekskluderede har ret til på dette møde, at forsvare sig og sin handling.
Stk.3
Udmeldelse.
Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens kasserer. Udmeldte, slettede og ekskluderede medlemmer har intet krav på foreningen.
§ 4
Kontingent:
Landsforeningen fastsætter hvert år på generalforsamlingen, kontingent til landsforeningen, for det kommende år.
§ 5
Generalforsamling:
Stk. 1
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned og indkaldes med mindst en måneds varsel. Indkaldelsen vil blive publiceret på foreningens hjemmeside: www.veteranhjem.dk : ændres til www.krigsveteran.dk
Stk. 2
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være hovedbestyrelsen i hænde fjorten dage før mødets afholdelse.
Stk. 3
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er altid beslutningsdygtig
Stk. 4
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Personvalg er altid skriftligt, såfremt et medlem ønsker dette.
Stk. 5
Kun medlemmer over 18 år, der har været medlem min. 1 måned og har gyldig kvittering for betalt medlemskab, kan afgive stemme på generalforsamlingen.
Valgbarhed til hovedbestyrelsen er betinget af mindst et års medlemskab.
Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen.
§ 6
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent/ordstyrer
2) Valg af referant og stemmetæller.
3) Beretning ved formanden
4) Kassererens beretning – revideret regnskab fremlægges til godkendelse
5) Fastsættelse af kontingent
6) Indkomne forslag
7) Valg af formand, subsidiært kasserer (jf. § 7, stk.2)
8) Valg af yderligere 2 (3) hovedbestyrelsesmedlemmer (jf. § 7, stk.2)
9) Valg af revisor
10) Evt.
Valg af hovedbestyrelse m.v.
§ 7
Hovedbestyrelsen:
Stk. 1
Generalforsamlingen vælger en hovedbestyrelse bestående af formand, kasserer og yderligere 5 medlemmer.
Stk. 2
På ulige årstal vælges formand og yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer. På lige årstal vælges kasserer og yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer.
Stk.3
Formanden subsidiært kassereren, vælges før de øvrige.
Stk. 4
Landsformanden må ikke have andre poster i foreningens bestyrelser.
Stk. 5
Det er landsformandens pligt, at støtte op omkring, de forskellige projekter i evt. lokalforeninger.
§ 8
Konstituering
Stk. 1
Bestyrelsen konstituerer sig selv, bortset fra formand og kasserer, der vælges på
generalforsamlingen.
Stk. 2
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.
Stk. 3
Formanden/næstformanden leder bestyrelsesmøderne. Mødet er beslutningsdygtigt når formanden eller næstformanden er til stede, ændres til: Mødet er beslutningsdygtigt, når formanden eller næstformanden samt 2/3 af bestyrelsen er til stede.
Ved evt. afstemning afgøres enhver sag ved flertalsbeslutning. Er der stemmelighed, er formandens/næstformandens stemme udslagsgivende.
§ 9
Regnskabsår:
Regnskabet går fra den 1. januar til den 31.december.
Stk. 1
Forud for den ordinære generalforsamling udfærdiger og underskriver hovedbestyrelsen regnskabet, som herefter påtegnes af revisor
§ 10
Ekstraordinær generalforsamling:
Stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller når mindst ¼ af medlemmerne, ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, forlanger dette, med angivelse af hvilke punkter man ønsker på dagsordenen.
Stk.2
Indkaldelsen skal udsendes senest 14 dage efter begæringens modtagelse, og samtidig publiceres dagsordenen på foreningens hjemmeside: www.krigsveteran.dk
Stk. 3
Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes og afvikles efter samme regler som den ordinære, bortset fra den specielle dagsorden.
§ 11
Opløsning af foreningen:
Stk. 1
I tilfælde af foreningens opløsning, skal midlerne overføres til fonde der støtter krigsveteraner og deres pårørende.
Stk. 2
Opløsning af foreningen kan kun finde sted ved to på hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 flertal.
§ 12
Vedtægtsændringer:
Stk. 1
Vedtægtsændringer fremsat af hovedbestyrelsen skal vedtages på generalforsamlingen med almindeligt flertal.
Stk.2
Fremsatte ændringsforslag udenom hovedbestyrelsen, kræver 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger.
§ 13
Hæftelse:
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende forrmue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
Der må ikke stiftes gæld i foreningens navn.
Disse vedtægter er godkendt på generalforsamling d. 7. marts 2009
Vedtægtsændringer godkendt på generalforsamling 20. marts 2010:
§5 stk.1 ændring af hjemmesideadresse til www.krigsveteran.dk
§8 stk.3 ændring af sætning 2 til: ”Mødet er beslutningsdygtigt, når formanden eller næstformanden samt 2/3 af bestyrelsen er til stede.